Er Greorkgaard en af Gedsers ældste gårde?
I følge lokalhistoriske kilder (Historisk Håndbog - Gedser, skrevet af Jørgen Nielsen), er den firelængede gård første gang nævnt i 1677 - før den tid, var der registreret et langhus på stedet, så gården har altså eksisteret før stormfloden i 1872 og har i et eller andet omfang overlevet fra den gang.
Hvorfor hedder den "Greorkgaard"?
Det ved jeg jo ikke 100 % sikkert, men det jeg har kunne grave frem, skulle være at der omkring 1800 boede en stærk kvinde der hed Grethe Koch og hendes mand på gården. Manden døde desværre og Grethe fortsatte driften af gården.
Hun gik altid rundt i folkedragt og da hun blev alene, tog hun sig af omegnens fattige børn - gav dem mad og tøj mod at de så hjalp til på gården - om de også fik en løn vides ikke.
Hvad er synes vi er bedst ved at bo på sådan en gammel gård?
Det er der jo utroligt mange grunde til, for naturligvis er det en rimelig opgave at bo et sted med den alder på murstenene, men der er også en fantastisk charme og sjæl i de gamle bygninger.
Der er fred og ro - ingen trafik - nærmeste nabo er landmanden der kører på sine marker nogle gange om året og så dem er følger deres GPS og tror at det er en offentlig vej. Det er lykkedes at få vores ca. 600 m private vej fjernet fra nogle GPS systemer, men ikke alle.
Men fuglene underholder så smukt med deres pip - specielt hele foråret og frem til lige efter Sankt Hans. Når man kan følge naturen tæt på, er det bare herligt. Der er en dejlig have, som dels er rimeligt velplejet, men vi forsøger også at have plads til biodiversiteten - der ligger nogle gamle træstammer rundt omkring (som snart kun er en tom skal). Det er der plads til - der er ca. 3000 m2 have med frugthave, prydhave med en dejlig terrasse ved siden af en sø - det hele placeret ved at vi gennem et par år observerede hvor der var mest sol og mest læ = dejligt sted at slappe af og nyde grillmaden, kaffen mv.
Det at leve på et sted, hvor man næsten kan mærke historiens vingesus, forsøge at bevare det hyggelige indhold, samtidig med at alle muligheder for at tænke grønt er brugt.
Vores tanker i forhold til renovering af bygningerne
Hvergang vi har skulle pille ved noget, har vi lagt vægt på at det var den mest bæredygtige løsning - også selv om det ikke var helt fremme som et must. Derfor fik vi udskiftet den gamle Salemander keddel i 2006, og samtidig fik vi en brændeovn der blev tilsluttet centralvarmesystemet, så vi kunne sende noget varme der ellers ville være gået til spilde ud i centralvarmesystemet og spare på de sorte dråber - senere fik vi solceller på taget i 2012 og i 2014 blev oliefyret udskiftet med en luft til vand varmepumpe, men fortsatte med at have og bruge brændeovnen - vi elsker varmen fra brændeovnen en kold vinterdag - vi sender stadig overskudsvarmen ud til buffertanken til det samlede system.
Vi har - når der skulle skiftes en ydervæg - gjort alt for at kunne renovere med bindingsværk. Alle indvendige bjælker er der stadig - nogle er blevet mere synlige end de var - andre er blev gemt lidt af vejen - de fejlede ikke noget, men var ikke så pæne.
Vi har kort sagt gjort meget for at bevare bygningerne og den gamle arkitektur/byggeteknik frem for at komme til at bo i et tip top moderne hus. Vi mangler stadig meget - men der skal jo også være noget til næste generation.
Opdateres løbende